Vildtragoux med blåskimmelost og svampe:

Ingredienser til 4 personer :

  • 700 g hjortekød
  • 150 g bacon i tern
  • 250 g svampe
  • Hvedemel
  • 1 stort løg skåret i både
  • 2 fed hvidløg halveret på langs
  • 2 kviste rosmarin
  • 100 g knoldselleri i tern
  • 3 mellemstore gulerødder skåret i skiver
  • 2 laurbærblade
  • 5 knuste enebær
  • 3 dl rødvin
  • 1 dl portvin
  • 4 dl oksebouillon
  • 20 g blåskimmelost (danablue)
  • 2 dl piskefløde
  • Ribsgelé
  • Salt og peber
  • 1 kg skrællede kartofler i mindre stykker
  • 75 g smør
  • Ca. 1,5 dl mælk
  • 1 knivspids friskrevet Muskatnød
Vildtragoux med blåskimmelost og svampe:

Fremgangsmåde:

    1. Kødet skæres i tern ca. 2x2cm.

    2. Vendes i mel krydret med salt og peber

    3. Bacon steges sprødt i stegegryde
      Det sprøde bacon lægges til side mens fedtet efterlades i gryden

    4. Steg kødet i baconfedtet (eventuelt suppleret med smør) i små
      portioner ad gangen læg til side

    5. Læg kød og bacon tilbage i gryden og tilsæt løg, hvidløg, selleri, gulerod, krydderier.

    6. Hæld rødvin, portvin og bouillon i gryden. Læg låg på og lad det simre i 1,5 til 2 timer

    7. Tag låget af, tilsæt fløde og smag til med blåskimmelost og rigeligt med ribsgelé

    8. Skær svampene i mindre stykker og steg dem gyldne i smør på en pande.

    9. Rør svampene i ragouten og server med kartoffelmosen.

Kartoffelmos:

    1. Som I plejer at lave den!
Mandelkage med vaniljecreme og frugt :

Ingredienser til 6 personer:

    • 200 g sukker
    • 3 æg
    • 200 g mandler (smuttet og hakket)
    • 1½ dl piskefløde
    • 1 spsk flormelis
    • Korn af en vaniljestang eller 1-2 tsk Vaniljesukker
    • 1½ dl creme fraiche 38%
    • 2 bakker bær efter eget valg
Mandelkage med vaniljecreme og frugt :

Fremgangsmåde :

Bunden:

    1. Pisk æg og sukker sammen til en æggesnaps
    2. Mandlerne vendes heri
    3. Springformen beklædes med bagepapir
    4. Bunden bages ved 175 grader i 30 – 35 min.
    5. Dæk evt med bagepapir, hvis den bliver for mørk

Cremen:

    1. Fløden piskes
    2. Øvrige ingredienser vendes heri
    3. Cremen smøres på bunden, når den er afkølet
    4. Pyntes med bærrene